Kjære Björnson!
Da J.B. Halvorsen
ved Juletid bragte Din
Hilsen og meddelte, at
Du agtede at betro mig
den musikalske Kompo-
sition af Din Kantate,
blev jeg usigelig glad.
Det var et inderligt og
længe næret Ønske om
engang at faa Lov til
at arbejde sammen med
Dig, som ved dette Dit
tillidsfulde Tilbud gik i
Opfyldelse. Tak, tusind
Tak derfor!
Kantaten har jeg læst og
atter læst, og jeg kan ikke
sige Dig i hvilken grad
jeg er betaget af den.
Dit i sit Indhold saa stor-
slaaede og altomfattende
Digt, baaret frem i stolte
malmfulde Rhytmer, byder
Komponisten en herlig Op-
gave, og ingen skal være
gladere end jeg, dersom det
lykkes mig at löse den.
Men jeg maa have Tid,
megen Tid for at bese
mig selv innvendig, for
at se hvorvidt min Fantasi
formaar at fölge Dig, for at
finde Motiver, for at ordne
og forme disse saaledes, at
Musiken ialfald nogenlunde
kan komme op ved Siden af
Din sublime Digtning.
Men nu kommer det van-
skelige Punkt. Som Du ved,
er jeg optaget en stor Del af
Aaret i Theatret og kan der
saaledes for mit Vedkommende
kun blive Tale om virkeligt
kompositorisk Arbejde i selve
Sommerferien. Nu har jeg
for lange Tider siden for-
pligtet mig til at dirigere
den store Sangfest som skal
afholdes i Odense i Slutningen
af Juni, og hvortil Pröverne
ville optage hele Maj og Juni.
Dersom Kantaten skal
være færdig inden en vis
kort Frist, vil Sagen altsaa
kunne blive tvivlsom, og
da jeg ikke vil gjengjælde
Dit vakre Tilbud med
at berede Dig en Skuffelse,
saa maa Du endelig være
saa snil at lade mig
vide, til hvilket Tidspunkt
den maa og skal være færdig.
Tilgiv disse Liniers sene Frem-
komst. Influenza, Theatervrövl
og hundred andre Ting bærer Skyl-
den – og mottag de ærbödigste Hilsener
til Dig og Din Hustru
fra Din
taknemlige Beundrer
JSvendsen.