Deres Excellence!
Deres ærede Brev modtog
jeg saa nære för Kongens
Hidkomst at jeg troede det
var bedst at vente med at
svare indtil jeg havde talt
med H. Majestæt. Dette er
Grunden hvorfor jeg först nu
takker Dem, ikke alene for
Brevet som helt igjennem
var beaandet af Godhed, men
ogsaa for den Velvillie hvor-
med De har talt min Sag
hos Kongen. Igaar var jeg
hos ham. Omstændigheder
som jeg foresten ikke var skyld
i, gjorde at Kammerherre Gade
var den som skaffede mig
Audience, og ikke Holterman.
Kongen som var særdeles
venlig, var af den Mening at
jeg burde reise ud igjen.
Jeg forklarede ham at jeg be-
hövede nogen sikker, aarlig
Understöttelse for – hjemme
eller ude – at kunne leve
for min Kunst, og lovede han
at gjöre noget for mig. Ved
Afskeden spurgte han mig
hvormeget jeg brugte om Aaret,
hvorpaa jeg svarede at jeg natur-
ligvis ikke tænkte at forlange
alt det jeg behöver for at leve,
men at jeg med en fast Hjælp
af 400 Spd om Aaret haabede ved
eget Arbeide at kunne forskaf-
fe mig det der enda skulde mangle.
Jeg maatte love ham at sende
saavel ham som det musikalske
Akademi i Stockholm mine
Compositioner.
Det synes mig som om
jeg næsten kan være sikker
paa at mine Önsker gaa i
Opfyldelse. Hvis saa er, er
det Dem jeg i Særdelshed
har at takke. Under hele
min Samtale med Kongen
mærkede jeg at han var meget
nöie underettet om mine For-
holde, og at det fornemlig
var Dem som havde henledet
hans Opmærksomhed paa mig.
Deres Brev til Holst paa
Universitet afleverede jeg og
synes ogsaa Holst at omfatte
mig med usvækket Velvillie.
Tilgiv at jeg denne Gang har
skrevet noget vidlöftig, og at
min fattige Pen ikke har
noget bedre Svar paa al
Deres Godhed end et simpelt,
men dybt fölt Tak.
I Haab om ved fortsatte Be-
stræbelser at bevare Deres for
mig saa ærende og opmunt-
rende Godhed og Venskab forbli-
ver jeg
Deres
Excellences
taknemlige og ærbödige
JSvendsen
Christiania den 19 November
1872