Deres Excellence!
Det er nu saa længe
siden jeg skrev til Dem, at jeg
næsten er bange for at begyn-
de nærværende Linier, thi jeg
ved ikke hvad De tænker
om min lange Taushed. Det
skulde bedröve mig meget,
dersom af min Efterladenhed
sluttede at jeg er utaknemlig,
men jeg forsikrer Dem, at Erind-
ringen om Deres Godhed og Ven-
lighed er lige levende hos mig.
Naar jeg desuagtet har undladt
at skrive, saa har det været,
dels fordi jeg fryktede at være
paatrængende, dels fordi – det er
vel bedst aabent at tilstaa det –
jeg er en doven Brevskriver.
Tilgiv at jeg nu, saa sent,
frembærer mine Lykönskninger
i Anledning af Deres Giftermaal,
som jeg i sin Tid af Aviserne
blev underettet om. - -
I St. Petersburg er der
formodentlig meget Liv i den
musikalske Verden, noget som
desværre ikke er Tilfældet her.
De tror ikke hvor jeg længes
ud igjen, thi jeg er bange for
at Kunstneren i mig dödes der-
som jeg meget længer skal friste
Tilværelsen her hjemme.
Naar jeg tilföier at jeg har
fundet Forlægger til min nye
Symphonie, og til et andet större
Arbeide, og at jeg og mine be-
finde os vel, saa har jeg fortalt
alt Godt mig betreffende. - -
Til slut en Bön. Jeg önsker
gjerne at pryde mit Album med
et godt Portrait af Dem, vil De
hjælpe mig til at faa dette Önske
opfyldt?
I haab om snart at glædes
ved nogle Linier fra Dem
forbliver jeg
Deres
Excellence’s
taknemlige & ærbödige
JSvendsen
Christiania den 29de Marts 1877.